36 Nore
36. . Udt. nóre. -- i Nerom (nørste; feilskrevet for Norom) DN. VI 337, 1375 i Norom a Varnæidhe DN. IV 422, 1391 i Norom DN. XIII 144 c. 1500. Nore 1593. 1599. Norer JN. 259. Norre 1603.1/1. Nore med N. Ødegaard 1723.
Nórar f., Flt. af nór n., trangt Vandløb, snevert Sted i Elv eller Sø. Kaldet saa efter Mosselven, der søndenfor Gaarden er som en smal Indsø.
