Strandsitteren artikler

En link mer enn 200 år bakover

Av Eilert Hansen

I min søken etter navnet Colombo, fikk jeg for en tid siden treff på Strandsitteren. Der var det en artikkel om Marcus Thrane og i den forbindelse et intervju med Bernardo Colombo på Melløs gamlehjem. Han hadde vært og hørt Thrane tale i Moss ca. 1850. Jeg håpet at Colombo hadde snakket om andre ting også, så jeg bestilte Moss Socialdemokrat fra 1922 til gjennomlesing på biblioteket.

 Da jeg til slutt fant intervjuet (i 1923) hadde Colombo mye å fortelle. Han kom vandrende til Moss som skreddersvend i 1850, og kunne også fortelle litt av hvert om sin bestefar som var født i Milano og kom til Bergen og ble handelsmann og borger på 1790-tallet. Her følger en bokstavrett avskrift av Moss Socialdemokrat fra 5. juli 1923.

Paa visit hos gamlingene paa Melløs
En 92-aarig haandverkers erindringer fra Moss og andetsteds. Da Markus Trane var i Moss.m Det er selvfølgelig ikke min akt at fortælle mossingerne om deres gamlehjem. De kjender jo bedre dette end en tilfældig besøkende globetrotter. Dog vil man vel ikke forholde mig ret og adgang til at uttale mig om det indtryk jeg fik av forholdene og hjemmet i sin almindelighet, paa en snarvisit deroppe. Og dette skal være snart gjort. Idet jeg passerer den store allé med grønne bølgende marker paa hver side og foran en stor skinnende hvit monumental stenbygning med solglitter over tak og i blankpussede vindusruter, har jeg nærmest indtryk av at vandre mot en komfortabel embedsmandsgaard paa landet. Endda mer bestyrket blir jeg i saa maate, naar jeg kommer ind i store entreer, hvorfra svingtrapper fører op til høiere regioner, og hvor unge, nette damer i hvite forklær seiler som lysalfer paa lette, lydløse fjed over tæppene.

En av dem kommer mig imøte med et ansigt som straaler som selve junisolen derute. Det er be- styrerinden, frøken Ragna Frogner, datter av lærer Frogner i Kraakstad. Hun har været der 6 a 7 aar, sier hun, og er meget tilfreds med sit virke og forholdene der. Der er nu 34 gamle paa gamlehjemmet, dermed fuldt besat. De er overveiende snille og medgjørlige alle sammen, sier hun. Og at det hersker et godt forhold mellem hende og de gamle fik jeg et bestemt indtryk av.

Den elskværdige bestyrerinde fører mig gjennem store, lyse, vakre, og komfortabelt utstyrede saloner og værelser. En stor lys og venlig spisesal tiltrak mig min opmerksomhet. Det var som at komme ind i spisesalen paa et større hotel. Et stort hvitdækket bord, hvorpaa store vaser fyldt med blomster, der kaster en vellugtende duft ut i rummet, pranget midt i salen.

Saa sloges dørene op til en stor veranda. Foran denne plasket en vandfontæne, med gruslagte gange omkring. Og videre utover bredte sig en ren herregaardspark, med blomsterbeder og sitte- krakke under skyggefulde løv- og naaletrær. Mellem træstammerne skimtedes Værlebugten, der den ligger og vugger i sølvstænk under solstraalers sitren.

Det skal ikke forundre mig, om Mossingerne ved synet av al denne herlighet sukker i sit hjerte: «Eia var vi der».

Da jeg gir uttryk for ønsket om en samtale med nogen av de gamle, blir jeg ført ind i et stort værelse, hvor formiddagssolen i al sin glans flommer ind gjennem to vinduer.

I en kurvstol sitter en graahaaret olding med et intelligent ansigt. Han heter Bernardo Colombo, et navn der har italiensk oprindelse. Han er født i Bergen 17. december 1830, altsaa 92 ½ aar gammel. Det er lang levealder, det, sier jeg.

Man oplever no’ av hvert paa den tid, sier han.

Har De været længe i Moss?
I over 70 aar. Jeg kom vandrende hit som skræddersvend i april maaned 1850.

Hvad indtryk fik De av byen, da?
Byen syntes jeg bra om, endskjønt den velkomsthilsen jeg fik ved min indvandring her, just ikke skulde gi haab om nogen fredelig tilværelse.

Hvordan det?
Jeg kom dinglende med stav i haand og randsel paa ryggen, som vandrende svende dengang pleiet gjøre. Ikke før var jeg inde i byen før endel slyngler fik øie paa mig og utsaa mig som skive for sneballkasting. Det var i sneløsningen. Jeg bombardertes med deres skyts, saa jeg ikke turde vende mig av frygt for at bli truffet i ansigtet. De forfulgte mig langt ind i byen. Men saa kom kjøbmand Herføl og holdt en straffepræken for dem. Det skulde just ikke for bedre indtrykket, at selve byfogdens søn var blandt angriperne.

Bernando Colombo fortsetter
Der var adskillig trafik i byen allerede dengang. Men det var væsentlig sagbruksdrift. Der var 8 a 9 sagbruker, som dreves med vandkraft. Av møller, som siden kom til at spille en saa stor rolle i byens industri, var der kun en, nemlig Gerners.

Brendevinsbrending var ogsaa en betydelig gecheft her, idet der var 7 brænderier. Jeg kan huske at ha gaat paa det tørre over der, hvor kanalen nu gaar. Det var i 1852 de gravet den, og toldkasserer Finne, som var en av foretagendets ledere, kan jeg godt huske.

Mellem haandverkerne og sagbruksarbeiderne var det dengang et bittert fiendskap. Arbeiderne paa sagbrukene taalte næsten ikke en haandverker. Kom vi nedover forbi bruket kastet de plankeknub og bordender efter os.

Engang hadde de vist tænkt at kaste mig ut fra broen og i vandet. Jeg stod og ventet paa en kamerat, som var baker. To bruksarbeidere kommer og griper fat i mig, men heldigvis kom nogen tilstede, ellers hadde de sikkert kastet mig i elven.

Vi var 34 skræddersvender i byen. I 1870 gjorde vi streik. Vi forlangte da 2 daler for at sy en bonjeur, en halv daler for en vest og 3 mark for et par bukser. Dette negtet mestrene at gaa med paa. Paa den tid var det en massevandring av svenske haandverkere over landet. De fleste hadde Moss som gjennemgangspunkt paa vei mot Kristiania. Nu var forholdet, at det samme lønsforlangende var oppe der og vi stod i rapport med hverandre. Vi blev da her i Moss tilholdt at lede de svenske skræddersvendes vandring bort fra Kristiania, for derved at hindre overflod av svender. Likesaa var det for os at hindre dem i at ta ophold her i byen. Med penger og andet hjalp vi dem over fjorden til Horten saa snart de kom. Dette blev et svært arbeide, ti det hændte at der kom optil 100 svende i uken.

Vi maatte tilslut gi op her i byen, og saa blev der et møte i Kristiania, hvor jeg var tilstede. Nu kom 20 mestre og erklærte at de gik med paa forlangendet. De her i byen fulgte eksemplet, og saa blev konflikten hævet.

Naar vi først taler om arbeidskonflikter, saa faar jeg fortælle om da Thrane var her i byen.

Husker De ham?
Om jeg husker ham. Jeg har hørt ham holde foredrag til og med. Han kom hit det første aar jeg var her. Da skulde han holde foredrag paa konsul David Christies eiendom, Grimsrød paa Jeløen. Der blev et vældig opstyr i byen, arbeiderne gik fra bruker og verksteder. De som ikke vilde gaa, blev tvunget frem. En formand hos Fredrik Holst, som het Nore, negtet at gaa med. Han var gaat i skjulet og hug ved. Her blev han trukket frem og ført med til Jeløen.

Der var mange folk forsamlet og Marcus Thrane, der var en meget vakker og usedvanlig begavet mand, holdt et glimrende agitatorisk foredrag. Folk arbeidet dengang for kr. 1,25 pr. dag, fra kl. 5 morgen til 7 aften. Dette dvælte Thrane særlig ved i foredraget. Efterpaa var der adskillig røre ved brukene. Og saavidt jeg husker fik de gjennem nogen forbedringer. Blandt Thranes tilhængere her var der en bygmester Møller, som jeg kjendte, der maatte vandre i fængsel med ham.

Omkring denne tid blev der et voldsomt opstyr her i byen. Dette forsøkte man at sætte i forbindelse med Thranitterbevægelsen, ends kjønt det neppe hadde noget med denne at gjøre. Der hvor Brehmers gaard nu ligger, var dengang en stor dansesal med brændevinsutskjænkning. Her dansedes tit og ofte.

En kveld, eller nat, blev der et voldsomt spektakel. Byfogdens søn, Lorentz Vogt, gik ind og forsøkte at snakke dem tilrette. Men en, Brynhildsen, slog til Vogt i munden saa to tænder gik ut. Denne løp hjem efter sin fars sabel, fik ut Gerner som var borgervernets kaptein. Denne vægret sig for at utkalde borgerne, men Vogt drev paa at Brynhildsen skulde arresteres. Folk stimlet nu sammen uten for Brynhildsens hus, som laa ret overfor dansesalen.

Gerner vilde ha garver Angell til at gjøre angrep for at ta Brynhildsen, men denne negtet. Tilslut kom Brynhildsen ut og der blev nu et voldsomt basketak gjennem gatene. Da man kom frem til arresten var Brynhildsen fuldstændig nøken.
Klærne var slidt av ham under bataljen.
*
Colombo fortæller nu litt om sin familie.
Bedstefaren var født i Milano 1766. Han kom til Bergen som ung gut, giftet sig der og drev som kjøbmand. Han døde i 1844.

Min far, sier han, var født 1802 og var ogsaa kjøbmand i Bergen. Som smaagut var jeg altid i huset hos mine bedsteforældre. Bedstefar var oprindelig katolik, men gik over til vor kirke.

I kirken gik han dog aldrig. Det maatte bedstemor gjøre alene. Gamlen sat hjemme med pipen og nød en liten toddy. Jeg husker han engang fik besøk av to brødre fra Italien. De forærte ham to smaa hunde av en sjelden rase. Da gamlen døde laa den ene død under kisten allerede før begravelsen. Den anden fandt man død under kakkelovnen nogen dage senere.
*
Det vil føre for langt at gjengi alt som blir fortalt av en gammel som snart har set et zekel svinde. Særlig da ogsaa, naar han har en fænomenal hukommelse, og en egen evne til at fortælle paa.

Jeg maa derfor indskrænke mig til nærværende og tilføie:
Besøk de gamle som er stillet under offentlig pleie. Selv om de har det godt i alle maater, så føler de sig dog avsondret fra verdens brogede mylder. De ser og hører kun de samme mennesker hver gang.

Det er som et pust ute fra, naar andre besøker dem.

Så langt Moss Socialdemokrat. Hvis du lurer på om din tippoldefar var med i Arbeiderbevegelsen i 1851, så finner du en liste på vår hjemmeside, under MOSS-Vårt digitalarkiv-Personer.

I 1845 setter enken etter Bernardo Colombo inn følgende dødsannonse i avisen:

 "At det har behaget den algode Gud den 3die Dennes efter 3 Ugers smertefulde Lidelser ved en blid og rolig Død fra dette Liv
at bortkalde min uforglemmelige Mand, Kjøbmand Bernardo Colombo, i en Alder af 73 Aar, er det min tunge Pligt herved at bekjendtgjøre for fraværende Slægt og Venner.»"

• Forrige
• Neste