Strandsitteren artikler
Språkbruk på 1700-tallet
- Detaljer
- Kategori: Strandsitteren artikler
- Publisert 04. juli 2014
SPRÅKBRUK PÅ 1700-TALLET
Beskrivelse over det smaalehnsche amt 1745
av Kirsten Wiik
Beskrivelse over det Smaalehnsche Amt. Transkribert og reprodusert av Østfold Historielag i 1985. Våpenskjoldet er slektsvåpenet til familien Fleischer.
Amtmann Baltzer Sechmann Fleischer (1703-67) flyttet fra København til Norge i 1734. Han var viseborgermester, rådmann og notarius publicus i Christiania før han høsten 1743 fikk stillingen som amtmann i Smaalenenes Amt og bosatte seg i Moss. Han var meget interessert i landbruk og drev nyryddingsarbeid i stor stil. Fram til 1764 ble over 300 nye bruk pløyd opp, og i løpet av en treårsperiode var han med på å anlegge 381 husmannsplasser I mai 1745, etter at amtmann Fleicher hadde besøkt "ethvert Stæd i Amtet", stilet han en beskrivelse av Smaalenene til oversekretæren i Det danske kanselli. Beskrivelsen var todelt, hvor han i første del besvarte 36 spørsmål om amtet, og i andre del gjenga prost Colds beskrivelse av Nedre Borgarsyssel prosti.
Språkbruken på 1700-tallet
Språkbruken på 1700-tallet var nok noe annerledes enn den lette tonen vi kan ta i dag. Skriver man i en eldre språkdrakt i dag blir det røde streker under det meste i teksten på pc-en. Formuleringene på 1700- tallet var spesielle og synes med dagens språkbruk både underdanig og unødvendig. Underdanighet var imidlertid tidens tone og absolutt tvingende nød- vendig og anstendig språkbruk, og spesielt overfor kongehuset og kanselliet. Det var i en tid hvor også dansk skriftspråk fikk en fastere og mer helhetlig form ved enklere og mindre kompliserte setninger, noe som ble tatt i bruk på de fleste samfunnsområder. En må derfor kunne anta at det ut fra datidens språkbruk ikke var overdrevet mye unødvendig her. Amtmann Fleischers beskrivelse, det originale dokumentet, oppbevares i Det Kgl. Bibliotek i København og har nr. 204 i "Bibliotheca Kallina". Amtmann Fleischers brev nedenfor er et godt eksempel på hvordan den skriftlige tonen til høyere myndighet kunne være. Som det framgår av teksten, så fikk også Stiftamtmann Rappe et eksemplar, og vi må vel kunne regne med at han også sørget for noen kopier selv også, minst en? Kopiering den gang var avskrift. Østfold Historielags trykk fra 1985 er på 63 sider pluss ordforklaringer. Så avskriftskopieringen tok nok ekstra tid.
Høybaarne Hr. Geheime Conferentz Raad og Ober Secretairer Naadige og høytbydende Herre! Friderichstad og Smaalehns Amter i Christiania stift.
Eders Exellence insinueres underdanigst, de naadigst befahlede 36 Posters besvarelse, om det Smaalehnske Amters Situation med Viidere der for lengst baade kunde og burde, underdanigst,have været oversendt, dersom Amted havde forhen, været mig bekiendt, eller ieg ved det mig Allernaadigste anbetroede Embeders tiltrædelse, havde forefundet noged til des oplysning; Mens naar Eders Excellence naadigst vil tage dette og de af Fogderne uj Amted erholdte efterretninger (som Hr General Major og Stift befalings Mand von Rappe med lige lydende gienpart, er bleven tilstillet, og hvoraf ieg Idde og Marcher Fogderiets for faae Dage bekom) udj høi gunstigst overvejende vil Eders Excellence Naadigst befinde, at denne af mig underdanigs og pligtskyldigst fremsendte Relation, er af egen udj korte tiid i Embedet, ved Tinge og Embeds Rejser i Amted tagne underretninger og Anatationer, forfatted, og derfor, om noged viidere og yderligere udj een og anden Post skulde udfordris, Eders Excellence da Naadigst vilde lade befahle mig samme Poster tilstillet, hvor udj ieg endviidere, ieke skal ermangle min yderste pligtskyldige fliid til at tage unerretning, om det som til dette øie og nøttige Værks illustration, kunde fornødiges; hvornest ieg mig udj Eders Excellences uskattelige Naade underdanigst Recomenderer og udj Submisesen Respect og Veneration forbliver.
Høybaarne Hr Geheime Conferentz Raad og Ober Secretairer. Naadige og Høytbydende Herres
Fra Fleischers beskrivelse
Selve beskrivelsen er holdt i en meget
saklig stil og bærer preg av å være meget informativ. Her er noen utdrag. Når det gjelder ordbruken kan "anatationer" forklares med note eller bemerkning, "veneration" med ærefrykt og moratzer med sumper, myrlender.
Over De fra Friderichstad og Smaa- lehnenes Amt Naadigst Befalede 36: Poster, af Amtets Situation med viidere Landets Dørkning og beskaffenhed, som av mig der sidst in Ao 1743: som Amtmand blev beskikket, for mangel av underretning og bekiendskab, ikke før har kundet være samlet, ej heller derover har kundet, som u- viidende giort mig nogen Reflection, forinden jeg et hvert Stæd i Amtet, som nu skeed er, havde igiennem Reist; og da befindes:
1. te Post: Amtets Situasjon og almindelige beskaffenhed, det er om det bestaar af fast Land alleene, eller av Øer - tillige; om Landet er indskaaret med Fiorder, bugter og Viiger, og paa hvad Stæder? Om igiennemskaaret av mange Strømme, Søer, Aaer og Moratzer? Om det er jevnt eller bierget og klippigt? Om der er meeget Skov, og hvad slags; Jordens Beskaffen- hed, om den er frugtbahr eller ufrugtbahr? Om meere Korn-Lande, end Enge og Mooser? Om der ligger Jord u-dyrket og av hvad gyldig Aarsag? Om der er mange Heeder, hvor, hvor store, til hvad nytte de ere, og om de ej kan nyttes bædre? Om nogen slags besynderligt Jord findes i Amtet, hvor, og hvortil det bruges eller kan bruges? Om der er Sandflugt eller flyve Sand? Om den er gammel og allerede har giort stor skade? Om der er giort nogen anstalt til at Dempe den.
Kilder:
Beskrivelse over Det Smaalehnsche Amt,
Moss d. 15 Maj 1745.
underdanige hørsomste Tiener Fleischer
Utgitt av Østfold Historielag 1985. Transkribert av Astrid Ringstad.