13. . Udt. fú£evik; dog ogsaa hørt fau£evik. -- Fulawiik RB. 224. 518. Fullewigh St. 38. Fulewiig 1578. Fuleuigh 1593. Fugleuigh 1599. 1603.1/1. Fuluig 1612. Fuglewiig 1723.
Fúlavík, af Adj. fúll, stinkende, jfr. Glemminge No. 39. Den brede Bugt udenfor Gaarden er ualmindelig grund.